Hvem står bag Jysk-Fynsk Kapital
Her finder du en oversigt over firmaerne bag Jysk-Fynsk Kapital.
Genua A/S
Genua er et investeringsselskab, der ejes af Mette Grunnet. Selskabet engagerer sig langsigtet i små og mellemstore danske virksomheder. Gennem aktivt ejerskab og tæt samspil med den enkelte virksomheds bestyrelse og direktion bidrager Genua til at skabe vækst og værdi for medejere og medarbejdere. Genua ejer blandt andet Frederiksen Scientific, OTV Plast, PROTECT, SPEKVA, Vestas aircoil og Vestas Industrial Cooling.
Hoffmann Esbjerg Holding A/S
Familien Hoffmann har foruden virksomhederne i Jysk-Fynsk Kapital – investeret i en række mellemstore jyske virksomheder, bl.a. Moldow, BarkerBille, Pro-Automatic, KVM, Tytex og Bramidan. I de virksomheder, hvor Hoffmann-familien er medejer er der beskæftiget ca. 2.200 medarbejdere og omsætningen udgør ca. 2,7 mia. kr.
Investeringsselskabet Elkær Invest A/S
Elkær Gruppen er en gruppe af investeringsselskaber ejet af familien efter stifterne af Tvilum Møbelfabrik A/S, Egon og Lissi Kristiansen. Elkær Gruppen er et Family Office, som investerer inden for en række områder, fx produktions- og handelsvirksomheder, ejendomme, skove, vindmøller og plantager samt finansielle investeringer - fordelt på seks kontinenter. I de virksomheder hvor Elkær Gruppen er medejer er der beskæftiget ca. 2.000 medarbejdere og omsætningen udgør ca. 3,5 mia. kr.
Se mere om Elkær Gruppen
Vald. Birn Holding A/S
Vald. Birn Holding A/S ejes af Birn-Fonden og står bag en række velkendte danske og udenlandske virksomheder. Det gælder bl.a. Vald. Birn A/S i Holstebro, der er Nordeuropas største kundestøberi. Andre selskaber i koncernen er bl.a. A/S Tasso i Odense, Uldalls Jernstøberi A/S i Vejen, Vald. Birn GmbH i Mülheim, Tyskland, Kockums Maskin AB i Kallinge, Sverige, og Bernareggi SPA i Milano, Italien.