Hvem er Hi-Con
Hi-Con er Europas markedsledende producent af højstyrkebetonelementer til især byggebranchen. Hi-Con leverer skræddersyede altaner, trapper, facader, broer og søjler til nybyggeri og renovering, hvor der stilles store krav til det konstruktive, æstetiske og arkitektoniske udtryk.
Derudover fokuserer Hi-Con på videreudvikling af højstyrkebetonen og dens anvendelsesmuligheder inden for andre potentialeområder: Energi, urban, infrastruktur og sikkerhed.
Det er især højstyrkebetonen CRC i2®, som anvendes af Hi-Con. CRC i2® er en veldokumenteret type beton, hvor man ved tilsætning af stålfibre opnår særlige mekaniske egenskaber, der kan udnyttes til fremstilling af slanke, ekstremt stærke og holdbare elementer.
Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og er placeret nord for Aalborg. Hi-Con sælger til det Nordeuropæiske marked og har datterselskaber i både Holland og Finland.